Stop-motion er et hit hos drengene i 0.kl når de er i SFO. Drengene øver sig samtidig med at de gør sig umage, med den film de er ved at optage. Koncentrationen, kreativiteten og fantasien er i fuld fokus. Sammen er drengene igang med at skabe deres eget filmunivers, med den simpleste og pædagogiske animationsteknik Stop-motion.
Mens de gør sig umage, forsøger de at genskabe en historie og her får deres fantasi frit løb. De lærer at forholde sig til historiens karakterer, opbygning og de filmiske virkemidler.
Er der noget galt med at børn gør sig umage? - nej det mener jeg ikke, men det er en kunst der helt sikkert skal læres. Børn skal også gøre sig umage, eller de skal i hvert fald øve sig i det. Børnene må gerne lære, at man skal anstrenge sig lidt en gang imellem. Det gode ved at drengene gør sig umage med at lave og optage stop-motion filmen, er at investeringen i filmen jo kommer alle drengene til gode i sidste ende. Drengene kommer rigtig langt med at være omhyggelig i starten, og de øver sig i at planlægge, men de skal heller ikke undervurdere værdien af at tage ved lære hen ad vejen af de erfaringer de får.
Ingen bliver verdensmester første gang. Jeg prøver at videregive til drengene at, de ikke bare skal springe over, hvor gærdet er lavest. I stedet har jeg bedt drengene om at gøre sig umage, hvis de vil lave en god film, som de vil vise for alle de andre børn i SFO'en. Drengene skal øve sig i at levere det bedst mulige, men der skal naturligvis være plads til fejl, det er essentielt i en læringsproces. Så længe drengene lære af dem og bruger dem til at blive dygtigere. Og det kan jeg se de gør! - De er mega koncentreret og med den tilgang de har lige nu, ja så vil drengene med garanti opleve gode resulater. De udvikler nemlig filmen og lære hver dag de leger med stop-motion.
Uanset hvad man vælger, må man gøre sig umage. Al begyndelse er svær, men glæden er stor, når det lykkes. (Se filmen herunder)
/Michael
Comentários