top of page

Pædagogprisen 2022

Jeg er dybt beæret og taknemmelig. Det er med stor fornøjelse og en kæmpe stolthed, at jeg modtager pædagogprisen. Det er en kæmpe, kæmpe anerkendelse.

Jeg vil gerne starte med en særlig tak til dem som har indstillet mig. Tusind tak for alle de fine ord, de varmer og gør mig pave stolt. Tak til jer fire og tak for jer. Det betyder meget for mig, at i anerkender mit arbejde og har peget på mig. Det gør mig til en #StoltPædagog

 

Af hjertet Tak til Politiken og fagpanelet for at udvælge, nominere og vælge. Jeg er pave stolt at i har valgt mig. Og tusind tak for de pæne ord. Det betyder meget. Tak for jeres store engagement og støtte til pædagogfaget, blive ved med det!

Emne 23.png
IMG_9785.JPG

SÆRPRISVINDER, SKOLE- OG FRITIDSTILBUD 2022

Faglig begrundelse!

I Skolegade Skoles fritidsordning, hvor Michael Madsen er pædagog og daglig leder, skaber han sammen med sine kolleger nogle inspirerende og trygge rammer for børnene. Men ikke nok med det, Michael Madsen er også med til at sætte fokus på og højne pædagogfagligheden bredt set med oplæg, podcasts og artikler. 

Han har nemlig for gjort formidlingen af sit pædagogvirke til hjerteblod, og han har været på mange arbejdspladser og uddannelsessteder i Danmark for at fortælle om, hvad han mener er et godt og sundt fritidstilbud til og for børn og unge. 

Og det er især den indsats, fagpanelet gerne vil hædre, forklarer Charlotte Ringsmose, som er professor ved Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet.

»Han er bannerfører for udvikling af det, han kalder fremtidens fritidspædagogik. Han synes, det er vigtigt, at alle mennesker får øje på betydningen af det fritidspædagogiske arbejde. Han gør en forskel for synet på børns trivsel og pædagogers brug af faglighed generelt«, understreger hun og fortsætter:

»Dermed stiller Michael Madsen sig i front for en faglighed, som måske ofte er overset, og i nogle rammer, der kan være udfordret i deres balancering af nutidige og historiske syn på skole- og fritidspædagogiske formål. Der er mange forskellige forventninger til og udfordringer for fritidsinstitutionerne. Der er nok at tage fat på«.

Tak til Brønderslev Kommune for at lave denne flotte video! 

bottom of page