Det er vanvittig stort for mig først at blive indstillet og dernæst, at blive nomineret til pædagogprisen 2022. #StoltPædagog
Her kan der læses om de nominerede: https://politiken.dk/indland/uddannelse/paedagogprisen/art9011005/Er-din-pædagog-på-listen-Nu-er-de-12-nominerede-til-Pædagogprisen-fundet
Her kan indstillinger læses: Jeg er blevet indstillet til Pædagogprisen 2022 (4 gange)
Michael Madsen Skolefritidstilbud (0-9 klasse) SFO Månehuset Skolegade 36, 9700 Brønderslev
1)
Derfor skal den indstillede have prisen:
Michael skal have prisen fordi han har været den skønneste kollega. Han er hele tiden noget for nogen - for kollegaer, for børnene i SFO-en, for fremtidens børn, for børnenes forældre og for alle andre der er i kontakt med ham. Michael er det skønneste menneske jeg har mødt og han går altid liiiidt længere for at hjælpe. Det er ved at være på tide at Michael for alvor får lidt igen og får at vide hvor stor en forskel han gør for alle omkring ham.
Eksempler fra den pædagogiske praksis:
Michael er et hjertevarmt menneske som altid griber alle de bolde der bliver smidt op i luften. Han tænker kreativt og jeg tror simpelthen ikke at “nej” er et ord han kender. Michael får, sammen med hans skønne kollegaer, på mærkværdigvis altid ønsker til et nyt legerum eller lignende til at gå i opfyldelse.
Indstillet af Anonym!
2)
Derfor skal den indstillede have prisen:
Det skal han fordi han som det første er en fantastisk pædagog, som ser, møder, rummer, støtter, guider og vejleder hvert enkelte barn som har behov for det. Han formår at tage børnebrillerne på, og inddrager børnene i hvad der kan være med til at gøre sfoen til et endnu bedre sted at være efter skole.
Michael er god til at se og få skabt magiske øjeblikke i sfoen, selv på de dage hvor der kan være travlt.
Og for det andet fordi han er en dygtig og god vejleder, som jeg oplevede det da jeg var studerende i SFOEN Månehuset.
Han giver virkelig sine studerende lov til at være studerende, og gøre de ting som de har lyst til at afprøve i forhold til deres mål for praktikken. En vejleder som er meget støttende, guidende og tålmodig.
Desuden er han pioner ved at, synligegøre behovet for en kreativ og aktiv SFO for børn. Det gør han ved at være oplægsholder omkring fritidspædagogikken. Han har en Instagram profil, hvor han ligger magiske øjeblikke fra hverdagen i SFOEN.
Eksempler fra den pædagogiske praksis: I vinters da der var rigtig meget sne, der var der nogle børn der synes at der manglede en ordentlig kælkebakke i SFOEN, der var Michael hurtig til at gribe den ide. Og der gik ikke lang tid før Michael og nogle børn, var igang med at flytte en masse sne for at kunne forme en kælkebakke. Og i løbet af kort tid, så var der rigtig mange børn som stod i kø for at komme til at prøve den nye kælke bakke som Michael og børnene var igang med at få bygget færdig.
Indstillet af: Natasja Kristine Knudsen (Relation: Tidligere studerende og vikar.)
3)
Derfor skal den indstillede have prisen: Prisen bør selvfølgelig gå til Michael. Michael har på fineste måde vist og udtrykt noget af det fornemmeste i opgaven som pædagog – at fremme trivsel, selvværd og selvtillid ved at dyrke relationer og nærvær med de børn, han til daglig arbejder med i SFO Månehuset. Michael har fortjent pædagogprisen fordi han på fornemmeste vis formidler, det han tænker, og det han gør i praksis. Han har gjort formidlingen af sit pædagogvirke til hjerteblod, og han har været på mange arbejdspladser og uddannelsessteder i Danmark, for at formidle sine praksisfortællinger og bidrage til at sætte spot på vigtigheden af, hvad han mener, er et godt og sundt fritidstilbud til og for børn og unge. Når Michael fortæller om det at være pædagog i en SFO, fornemmer man tydeligt, at han sætter en stor ære i formidlingens kunst for at viderebringe budskabet fra en hverdag med og om børn.
Eksempler fra den pædagogiske praksis: Michael skal have prisen for sit store arbejde med at fremhæve børn og unges trivsel gennem brug af sin uddannelse som pædagog, og for at gøre andre interesseret og nysgerrig på at øge fokus på et trængt fritidsområde i Danmark. Michaels stemme er med til at cementere pædagogers vigtighed i forhold til børn og unges trivsel, og sin evne til at bruge fortællingen som pædagogfagligt redskab, bidrager i høj grad til at understøtte sine egne teorier om, hvad og hvordan han kan og gør sammen med børnene i SFO’en. Han sætter handling på ordene OM børnene og MED børnene i SFOen, og deler gerne erfaringer og oplevelser fra praksis via sociale platforme. Michael gør ikke kun en forskel for børn og pædagoger i SFO Månehuset, han gør en forskel for synet på børns trivsel og pædagogers brug af faglighed generelt.
Indstillet af Kristian Tornby
4)
Derfor skal den indstillede have prisen: Jeg indstiller Michael Madsen og SFO Månehuset. Nok er Michael indstillet til prisen to gange i år, men en tredje gang understreger vist, at han fortjener det. Det er svært at korte ned, hvorfor Månehuset og Michael fortjener denne pris, for det kræver mere plads; MEN Månehuset er et sted, hvor fællesskab og udvikling er i fokus. Der er plads til læring og udvikling for både børn og voksne, og det er et sted, hvor kreativitet og fysisk udfoldelse finder sted - bl.a. med de nyeste projekter: kreativt værksted og FritterSport. I Månehuset findes der ALTID et lyttende øre, en støttende skulder og et guidende råd, hvis der er brug for det. Derudover kan sammenholdet og glæden i Månehuset mærkes, og det er med til at skabe trygge rammer, som skaber minder og venskaber for livet. (Det kan jeg skrive under på, da jeg gik der som barn). Inde i Månehuset finder man også Michael Madsen, som er afdelingsleder, og han betyder en helt masse for Månehuset og for pædagogfaget.
Eksempler fra den pædagogiske praksis:
Jeg har været tilknyttet Månehuset som vikar de sidste 2-3 år, og dermed har jeg også haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Michael Madsen. Michael har jeg oplevet som en god leder, og jeg oplever, at både kollegaer, forældre og ikke mindst børnene holder af Michael og hans engagement indenfor netop pædagogfaget.
Michael skaber hver dag magi nede i Månehuset, men det stopper ikke der. I de seneste år har Michael fået succes med at råbe højt om fritidspædagogikken og pædagoguddannelsen. Han tager initiativ til at få snakket højt om de ting, som halter efter indenfor pædagogfaget og pædagoguddannelsen. Dette gør han bl.a. ved at være oplægsholder, lave podcasts, skrive artikler og meget mere.
Han er ikke bare en dygtig pædagog, men han slår også et stort slag for fritidspædagogikken, og derfor fortjener han om nogen denne pris.
Indstillet af Emmelie Lodahl Frandsen
KÆMPE 1000-TAK til jer for de flotte og fine ord!
Comentários