Jeg har været forbi Hejnsvig Skole i Billund Kommune, for at holde et #fritidspædagogisk foredrag for 50 SFO-pædagoger fra Hejnsvig skole, BillundSkolen, Lynghedeskolen, Vestre Skole, Vorbasse Skole og Sdr. Omme Skole.
Sikke en god aften, fyldt med høj stemning og god energi…
Det var en KÆMPE fornøjelse, at kunne inspirere med egne erfaringer, refleksioner, nysgerrighed, faglighed og “magiske” øjeblikke. Og med #NYSGERRIGHED som drivkraften i praksis, både hos børn og voksne. Hvor målet er at skabe; “SFO’en hvor børnene gerne vil komme hver dag, og ikke vil hjem fra”
Tak for invitationen til SFO-Leder Mette Thomsen Hansen.
Og tak til Skolechefen Stefan Kelstrup for at være #nysgerrig på Fritidspædagogik!
Fritidspædagogik er verdens fedeste job – bare spørg Michael Madsen.
Citat: Stefan Kelstrup (Skolechef, Billund Kommune)
Vi havde i tirsdags fornøjelsen af at invitere Michael Madsen til at genbesøge gode perspektiver på fritidspædagogik og værdien af børns medbestemmelse, for alle vores SFO- og skolepædagoger i Billund Kommune .
Under oplægget delte han sine tanker om, hvordan fritidspædagogikken konstant udvikler sig, og hvordan pædagoger kan skabe et trygt og inspirerende miljø, hvor børnene har medbestemmelse (se nogle af de gode pointer nederst i dette opslag).
Som skolechef gjorde det et stort indtryk på mig at høre Michaels engagement og refleksioner omkring, hvordan vi kan støtte børns trivsel og udvikling gennem leg på deres præmisser og i rammer, de selv er med til at forme. Det minder os om, hvor meningsfuldt vores arbejde er.
Nogle af de vigtige pointer fra Michael:
- 📈 Fritidspædagogik ændrer sig med tiden, og det gør børns behov også.
- 🗣️ Når børn får indflydelse på hverdagen, bliver de mere engagerede og ansvarlige.
- 🤸 Det er vigtigt, at vi leger på børnenes præmisser og ser verden gennem deres øjne.
- 🛋️ Selvstændige SFO-lokaler er uvurderlige – her får børnene mulighed for at være med til at skabe de rammer, de færdes i.
- 🔍 Nysgerrighed og dilemmaer driver os mod bedre praksis – både som pædagoger og mennesker.
Tak til Michael for at minde os om, hvor vigtigt og meningsfuldt vores arbejde er. Vi er stolte af at være en del af et felt, der gør en forskel i børns liv hver dag.
HUSK at #TagBørneBrillernePå
Comments