top of page

Foredrag med Fritidspædagogen!

Foredraget tager udgangspunkt i mine egen erfaringer, tanker, refleksioner, drømme, visioner og nysgerrighed, gennem snart 15 år som pædagog i samme SFO.


Jeg er optaget af #fritidspædagogikken og retningen på denne, samt at skabe et godt og sundt fritidstilbud for børnene. Og gerne med nysgerrighed som drivkraften i praksis, både hos børn og voksne.

Målet er at skabe en "SFO hvor børnene gerne vil komme hver dag, og ikke vil hjem fra." - gerne med fokus på de "magiske" øjeblikke, børns medbestemmelse, egen erfaringer og refleksioner, en eksperimenterende praksis og overvejelser om at være legende og modig - både som børn og voksne i den fritidspædagogiske praksis.


#SammenOmFritidspædagogikken handler om, hvordan vi sammen kan sætte spot på det arbejde vi allerede gør. Samt hvordan kan vi udvikle og forny os i vores fritidspædagogiske praksis.

#Fritidspædagogikken har ikke en opskrift! - opskriften, den skal vi selv forme og afprøve i vores praksis, så vi sammen kan finde den vej, vi ønsker at gå. Vi skal motivere, inspirerer og være nysgerrige på hinanden i praksis, både som pædagoger og pædagogstuderende, så vi sammen kan styrke og dyrke fritidspædagogikkens mange glæder, værdier.

Det kræver MOD og Nysgerrighed, at man som pædagog og pædagogstuderende tager spontane beslutninger og tør stole på sin faglighed, uden at være bange for at begå fejl eller møde modstand. Det kræver MOD at gå nye veje, at være insisterende, nysgerrig, at tro på de endnu ukendt potentialer og ikke vide svaret på forhånd. Det kræver modige medarbejdere og modige børn, der tør tænke og handle på nye måder. Og som tør vove pelsen og springe ud på dybt vand.


Endnu bedre SFO, kalder på medarbejdere der fortsat udvikler deres praksis og tager ny viden til sig, som sættes i spil sammen med børnene og kollegaerne. Fælles kompetenceudvikling for en personalegruppe med stærk kobling til fælles praksis, skaber et fælles sprog, ejerskab og et fælles engagement.


“Formålet er, at udvikle et fremtidens fritidstilbud der markant kan understøtte Børns trivsel, læring, udvikling, mod og nysgerrighed. Effekten skal dels være, et SFO-tilbud med højt fagligt niveau, mod, nysgerrighed, en eksperimenterende praksis og med attraktive aktiviteter, så flere børn vælger SFO’en til - altså en videreudvikling af SFO’ens nuværende praksis.”


Er fritidspædagogikken vigtig?, Er fritidspædagogikken magisk? - jeg siger JA til begge dele.


  • Hvem er jeg? - min egen praksis.

  • Mit fritidspædagogiske hjerte banker for..

  • Fritidspædagogik i egen praksis!

    • Hvilken SFO vil vi gerne være? - hvem er vi?

    • Grav kvaliteten ud af hverdagshandlingerne

  • Fremtidens Fritidspædagogiske SFO.

    • En eksperimenterende praksis, gennem egen erfaringer m.v.

  • Afslutning og spørgsmål.


Michael Madsen

#StoltPædagog, Fritidspædagogisk bannerfører, Meningsdanner, Debattør, Blogger, Rollemodel, SFO-Afdelingsleder, Praktikvejleder og vinder af Pædagogprisen 2022.


Kontakt: fritidspaedagogen@gmail.com - tlf: 2530 0712




Comments


bottom of page